Mozart: Tryllefløjten
Handlingen foregår måske i Ægypten - men
egentlig er
historien både tid- og stedløs
1.akt
Prins Tamino bliver reddet fra en farlig slange af tre damer,
og da fuglefængeren Papageno kommer til, bliver han forskræk-
ket ved synet af den døde slange.
Men da Tamino vågner og ser den døde slange, spørger han,
om det er Papageno, der har reddet ham.
Papageno praler og siger, at det er ham, men i det samme kom-
mer de tre damer tilbage og giver ham mundkurv på, så han kan
lære, at han ikke skal fortælle løgne.
Nattens Dronning viser sig nu for Tamino og bønfalder ham om
at redde hendes datter, Pamina, fra den onde troldmand Sarastro,
der har bortført hende.
Tamino, der allerede er blevet betaget af Pamina ud fra det billede
af hende, som de tre damer tidligere gav ham, lover Dronningen
at redde Pamina.
Tamino slår sig sammen med fuglefængeren
Papageno, og af de
tre damer får Tamino og Papageno hver et magisk musikinstrument,
der skal fri dem fra alle farer; Tamino får en fløjte, og Papageno
et klokkespil, og hjulpet af tre drenge begiver de sig straks til Sa-
rastros palads.
Den sorte fangevogter Monostatos er sat til at passe på Pamina.
Papageno møder Pamina og de forsøger at flygte, men Monostatos
og hans tjenere fanger dem.
Men faktisk er Sarastro slet ikke nogen ond troldmand, men derimod
en tempelpræst og Paminas far, der kun har bortført hende for at
beskytte hende mod hendes mors dårlige indflydelse.
Pamina tilstår overfor Sarastro, at hun forsøgte
at flygte, men kun
fordi den ubehagelige Monostatos ville tvinge hende til elskov.
Sarastro tilgiver Pamina, men han vil endnu ikke give hende fri til Tamino.
2. akt
Sarastro holder råd med templets præster; han ved, at Tamino er udset
til noget stort og ønsker at skænke Tamino sin datters hånd, men
først skal han gennemgå templets prøvelser for at blive fundet værdig.
Nu skal Tamino og Papageno prøves i templet;
de skal modstå alle
fristelser, og det har Papageno mange problemer med.
Papageno møder en gammel kælling, og selvom han ikke må sige et ord,
så snakker han alligevel med hende for at fordrive tiden.
Pludselig forvandler hun sig til en smuk, ung pige - og med ét er hun væk.
Pamina, der ligger og sover på en bænk i
haven, overraskes af sin mor,
Nattens dronning, der befaler hende at dræbe sin far, Sarastro.
Da Sarastro kommer til, beder Pamina fortvivlet om tilgivelse både for sig
selv og sin mor, og endnu engang viser Sarastro sit storsind.
Tamino skal nu udsættes for den ultimative prøvelse:
vandringen gennem
ild og vand, og Pamina følger ham på vandringen, og Tamino spiller på
sin magiske fløjte hele vejen for at beskytte dem mod alt ondt.
Papageno er fortvivlet; han får aldrig den lille dejlige kone, han så bræn-
dende ønsker sig, og han har derfor besluttet sig for at hænge sig.
Men da han i et sidste fortvivlet forsøg på
at vende lykken spiller på sit
klokkespil, kommer den unge pige igen - hende, der havde været for-
vandlet til den gamle kone. Hendes navn er meget passende Papagena,
og det hele ender lykkeligt; de elskende får hinanden, og de onde -
Nattens Dronning og Monostatos - bliver opslugt af et jordskælv.